Graduering

Sådan bliver du gradueret

Det er en helt grundlæggende forudsætning for at kunne gradueres, at du er ajour med betaling af kontingent. Dette er udøverens (eller udøverens forældres) ansvar. Ikke klubbens. Du kan finde oplysningerne ved at logge på din profil.

En graduering er som en eksamen. Hvis du består, rykker du en grad op. Du skifter også bæltefarve eller får en ekstra streg på dit bælte.

I Bosatsu har vi graduering to gange om året - i juni og december. 

For at få lov at gå til graduering skal du kunne dit pensum. Du skal også møde op til træning og deltage aktivt.

Forgraduering
For børneholdet, juniorholdet og voksenholdet vil der være en forgraduering. Mellemholdet har ingen forgraduering, men din træner vil fortælle dig, om du er klar til næste graudering.

Til forgradueingen skal du vise, at du kan hele pensum for din grad - ligesom til den rigtige graduering. Efter forgradueringen beslutter din træner, om du kan få lov til at gå til graduering eller ej. Du vil få besked med det samme.

Det kan være en hård besked at få at vide, at du skal springe en graduering over, men det bedste du kan gøre er at møde op til næste træning med ild i øjnene og træne videre. 

Husk at en graduering er ikke noget man kan miste, men noget man skal gøre sig fortjent til gennem hård træning. 

Hvis du får lov til at gå til graduering, skal du tilmelde dig og betale her på hjemmesiden inden gradueringen.

Pensum
Pensum hænger i Dojo 1 - så kan du altid tage et billede af dit pensum, så du kan træne derhjemme.

Pris for graduering
Det koster 225 kr. for at blive gradueret. For Mellemholdet koster det 100 kr.

Denne pris dækker klubbens udgifter til gradueringsbevis, registreringen af din nye grad og et nyt bælte, når du skal skifte bæltefarve.

Grader og bæltefarver

10. kyu = Hvidt bælte
9. kyu = Blåt bælte (Børn under 15 år)
8. kyu= Blåt bælte med gul streg (Børn under 15 år)
8. kyu = Hvidt bælte med rød streg (Unge over 15 år og voksne)
7. kyu = Gult bælte
6. kyu = Gult bælte med 1 grøn streg
5. kyu = Gult bælte med 2 grønne streger
4. kyu = Grønt bælte
3. kyu = Grønt bælte med 1 brun streg
2. kyu = Brunt bælte
1. kyu = Brunt bælte med 1 sort streg 
1. kyu = Brunt bælte med 2 sorte streger (Børn under 15 år)
1. kyu = Brunt bælte med 3 sorte streger (Børn under 15 år)
Shodan (1. dan) = Sortbælte

Når du har opnået 4. kyu (grønt bælte) kan du få broderet dit navn på dit bælte. Men der er nogle regler du skal følge:

1. Dit navn skal stå med dansk skrift på den ende, hvor mærket er 
2. På den anden ende skal der stå "Bosatsu" med dansk skrift
3. Tråden skal være sølv, når du er 4. - 1. kyu
4. Ved Shodan og opefter skal tråden være orange (klubben laver samlede bestillinger i Japan for dem, der er interesserede)
5. Når du har opnået 6. dan må tråden være rød

Broderingen skal bestilles i Budoexpertens butik i Hvidovre - ikke online.